Indhold
Bellver-slottet er et slot i mallorcinsk gotisk stil. Det ligger cirka tre kilometer fra byen Palma de Mallorca på øen Mallorca, som hører til de spanske Baleariske Øer. Det blev bygget i begyndelsen af det 14. århundrede efter ordre fra kong Jakob II af Mallorca.
Det er placeret på en bakke 112 meter over havets overflade i et skovklædt område, hvorfra man kan skue ud over byen, havnen, Tramuntana-bjergkæden og Pla de Mallorca; navnet stammer faktisk fra det gammelcatalanske "bell veer", som betyder "smuk udsigt".
En af slottets særheder er, at det er et af de få slotte i hele Europa med en cirkulær grundplan, og det er det ældste af sin slags. I dag tilhører det Palmas byråd (Ajuntament de Palma), og det huser Palmas bymuseum, hvorfor det er åbent for offentligheden.
Slottet fungerede i begyndelsen som residens, hvilket var formålet med dets opførelse i tiden under kongerne Jakob II, Sancho og Jakob III af Mallorca. Kong Johan I af Aragonien boede der også, mens han flygtede fra pesten, der hærgede kontinentet (1394). I det 17. århundrede var det en sporadisk residens for visse vicekonger. Som fæstning har det også været udsat for forskellige belejringer. Den første i år 1343 under kampagnen for genindlemmelsen af kongeriget Mallorca i Aragoniens krone, ledet af Peter 4. af Aragonien; den næste i 1391 under opstanden mod det jødiske kvarter (Call); og den sidste i 1521 under "Segona Germania", hvilket var det eneste stormløb i dets historie.
Slottet blev styret af en slotsforvalter. I 1408 tildelte kong Martin 1. af Aragonien herredømmet over Bellver til klosteret i Valldemossa. I 1459 ankom prinsen af Viana til Mallorca for at tage kontrollen over øens slotte i overensstemmelse med pagten med sin far, Johan II, som gjorde ham til herre over Mallorca, dog uden at tildele ham herredømmet eller overdrage ham Bellver-slottet.
Som anlæg har det siden det 14. århundrede fungeret som fængsel, først for dronning Violante og prinserne Jakob og Isabel samt andre tilhængere af kong Jakob III efter hans død i slaget ved Llucmajor (1349). Under den spanske arvefølgekrig tjente det som fængsel for filipister, og efter bourbonernes sejr for austracister. Der er en voldgrav omkring slottet og hovedtårnet.
