Indhold
Castillo de Peralada, der allerede blev nævnt i det 9. århundrede under navnet Tolón-slottet, var centrum for grevskabet Peralada. Dynastiet af vicegrever af Peralada begyndte med Berenguer, søn af grev Ponce I af Ampurias, som ved sin fars død blev herre over Peralada. Senere bar vicegreverne efternavnene Quermançó og Rocabertí.
I 1285, under den franske invasion af Ampurdán og korstoget mod Catalonien anført af Filip den Dristige, blev slottet ødelagt, og byen brændt. Ruinerne af dette oprindelige slot og Sankt Martins sognekirke ligger i den øverste del af bykernen. I midten af det 14. århundrede blev der bygget en ny og mere omfattende murring, og det nye Rocabertí-palads blev opført uden for murene. I 1472, under "guerra de los Remences", invaderede og besatte kong Johan II igen slottet, og år senere, i 1599, blev vicegreve Francesc Jofre de Rocabertí indsat som greve af Peralada af Filip III af Spanien.
Det har været genstand for adskillige renoveringer og udvidelser; den østlige facade er i renæssancestil, og i slutningen af det 19. århundrede blev det udvidet igen under ledelse af den franske arkitekt Grant. Slottet er omgivet af en stor have.
Paladset blev i 1923 købt af Miguel Mateu y Pla, som samlede en bemærkelsesværdig kunstsamling (glas, keramik, malerier, bøger, manuskripter) og sponsorede udgivelsen af lærde bøger under titlen "Biblioteca de Peralada". I dag er ejendommen stadig på Mateu-familiens hænder og huser en vingård, hvorfor slottet ikke kan besøges i sin helhed. En del af slottet huser dog kasinoet, og haverne er åbne i juli og august i forbindelse med den internationale musikfestival i Peralada.
