Indhold
Det er et af de slotte, som de katolske monarker indlemmede i kronen, og som blev bygget af Adelantadoen af Murcia, don Pedro Fajardo y Chacón, der blev udnævnt til markis af Los Vélez. Kort efter sin ankomst til Vélez-Blanco påbegyndte Pedro Fajardo opførelsen af slotsbygningen oven på resterne af en anden islamisk fæstning.
Den oprindelige tanke var at bygge et slot med en gotisk struktur, men efterhånden som det rejste sig, besluttede ejerne at hælde mod renæssancestilen og efterlade de gamle middelalderlige tider.
Omfanget af de uindtagelige mure er stadig intakt, og selvom det ved første øjekast kan virke fredeligt, var slottet – fæstningen – i Vélez-Blanco i sin tid et af de bedste militære arkitektoniske værker. Hvad angår strukturen, optager den ca. 2.300 m2 og har en polygonal grundplan omkring en gårdhave. Det har seks tårne, en forhave og en hovedbygning med adgang til første sal. Særligt bemærkelsesværdige er hovedtårnet (del homenaje), albarrana-tårnet, våbenskjoldene, vinduerne osv.
Når man kører ad motorvejen A-92, kan man på en betydelig afstand se silhuetten af denne juvel fra den spanske renæssance. Desværre er det kun eksteriøret, der er bevaret, da dekorationerne i gårdhaven og værelserne blev solgt i starten af det 20. århundrede til amerikaneren George Blumenthal. De smukke stykker, der blev erhvervet – og som for os er af uvurderlig værdi – blev brugt til at dekorere hovedsalen i hans palæ på Park Avenue og kan i dag besøges på Metropolitan Museum i New York.
Gårdhaven indeholder detaljer fra den italienske renæssance og er udskåret i Macael-marmor af håndværkere fra Lombardiet. Efter Blumenthals død blev ca. 2.000 marmorblokke transporteret til museet for at genskabe æresgården (Patio de Honor) så trofast som muligt, hvilket har gjort den til en af de vigtigste skulptursamlinger i USA.
Gennem årtierne har samfundet i Vélez krævet en restaurering af slottet, da det juridisk set ikke er muligt at få de stykker tilbage, der blev solgt i 1904.
Ifølge forskellige kilder er det planen at påbegynde 3D-scanning af marmorstykkerne fra gårdhaven, som siden 1959 har befundet sig på Metropolitan Museum, baseret på en aftale mellem Junta de Andalucía og museet i New York, med henblik på deres senere integration i slottets nuværende gårdhave.
