Indholdsfortegnelse
Barbarersværdet er et sværd med fantastiske konnotationer. Det minder os om sværdene fra de stammer med slavisk, germansk og frankisk oprindelse, der hærgede Europa mellem det 3. og 8. århundrede og endda erobrede selve Rom.
Disse stammer blev kaldt barbarer på grund af deres uciviliserede skikke, og betegnelsen kom til at kendetegne deres vilde og rå natur.
I en verden, hvor styrke var loven, var deres sværd robuste og kraftfulde, et tegn på autoritet og respekt.
Denne gruppe af stammer og folk herskede i et fragmenteret Europa, der manglede en stærk politisk organisering indtil begyndelsen af det karolingiske imperium.
Romerne gav navnet "barbarer" til de folk, der invaderede Romerriget, og generelt til alle udlændinge fra områderne, der grænsede op til imperiet. De klassificerede dem specifikt i tre grupper:
Den gule race: avarere og hunner. Den hvide slaviske race: vendere, i det nuværende Polen, sarmatere ved Donau og alanere ved Sortehavets kyster. Den hvide ikke-slaviske race, som var gallerne, der beboede det nuværende Frankrig, Belgien, det vestlige Schweiz og områderne i Holland og Tyskland vest for Rhinen, samt en endnu udefineret stribe af sidstnævnte land på flodens højre bred. Grækerne kaldte dem keltoi (keltere), mens romerne kaldte dem "gallere" og deres store region for Gallien.
SE ANDRE BARBARER-SVÆRD
