Indhold
Tin er det svageste metal til fremstilling af våben og er derfor ikke særlig velegnet på grund af sin skrøbelighed. Kobber, som er det næst hårdeste metal, blev meget brugt i den tidlige og midterste bronzealder, da man opdagede legeringen af kobber og tin, som man fremstiller bronze, et hårdere metal.
Ifølge inventaret fra Det Nationale Arkæologiske Museum i Madrid blev denne genstand fundet i Atarfe, en kommune i provinsen Granada.
- BESLAG: skæftet af organisk materiale, gevir eller træ, er gået tabt, og i stedet er der foretaget en tegning for at illustrere, hvordan det har set ud, og vise dets fastgørelse til klingen. Fire nitter, hvoraf den ene er gået tabt, holder klingen fast, og som man kan forestille sig, var fastgørelsen ikke særlig stærk. Faktisk blev skæft og klinge senere fremstillet som én samlet blok.
- KLINGE: af støbt og hamret arsenkobber. Ret, bred og flad, uden riller eller udskæringer, og med en tendens til at være trekantet. Den bliver gradvist smallere og ender i en tynd spids. Den er fastgjort til skæftet med fire nitter.
Kobbersværd (1700-1300 f.Kr./1700-1300 f.Kr.)
DET NASIONALE ARKÆOLOGISKE MUSEUM
Fotografi af Hulmeister Guillén
For at sammenligne denne genstand fra bronzealderen med senere typer fra den iberiske halvø kan du udforske samlingen af iberiske sværd. For at udstille en replika fra din samling kan du se på sværdstativer. For pleje af moderne replikaer kan du se på produkterne til vedligeholdelse.
Kilder
Forfatter: Vicente Toledo Momparler (sværdekspert)
