Indholdsfortegnelse
General George Patton, militærhelt fra 2. verdenskrig og en af de mest anerkendte amerikanske militærskikkelser i historien, var udover at være en upåklagelig kommandør også en dygtig rytter og fægter samt olympisk sportsudøver. Patton blev udtaget til De Olympiske Lege i 1916, men disse blev aldrig afholdt på grund af udbruddet af 1. verdenskrig.
I 1910'erne skilte George S. Patton sig allerede ud som fægter i den amerikanske hær. Han deltog i OL i 1912, hvor han repræsenterede sit land i disciplinen moderne femkamp og sluttede på en samlet femteplads. Men udover det var han en innovator, der fungerede som katalysator for nogle af de mest gennemgribende ændringer i det amerikanske kavaleris historie.
Ved afslutningen af OL rejste Patton til Saumur, hvor han lærte fægteteknikker af våbenmester adjutant Charles Cléry, også kaldet "le beau sabreur", som blev betragtet som en af sin tids bedste fægtemestre og lærer ved den franske kavaleriskole. Titlen som våbenmester refererer til den højeste anerkendelse inden for fægtefærdigheder.
Da han vendte tilbage til USA, anvendte Patton sin nyerhvervede viden. I slutningen af 1912 skrev han en omfattende rapport, hvori han søgte at redesigne det amerikanske kavaleris doktrin for sabelkamp. Patton argumenterede for, at hugtaktikken med en krum sabel ikke var korrekt, og foretrak i stedet stikket ved at bruge sablen som en forlængelse af armen og såre modstanderen med spidsen. Kavalerichok med ryttere bevæbnet med en lige sabel kunne skabe kaos i fjendens formationer. Som den store militærhistoriske entusiast, han var, brugte han historien som argument:
«Under den spanske selvstændighedskrig brugte englænderne næsten altid sværdet til at hugge med. De franske dragoner brugte derimod kun spidsen, hvorved de med deres lange, lige sværd næsten altid forårsagede dødelige sår. Dette fik englænderne til at protestere over, at franskmændene ikke kæmpede fair. Marskal Maurice de Saxe ønskede at bevæbne det franske kavaleri med et våben med en trekantet klinge for at gøre brug af spidsen obligatorisk. Ved Wagram, da gardekavaleriet blev inspiceret af Napoleon før angrebet, sagde kejseren til dem: Hug ikke, brug spidsen, ikke æggen! Spidsen!»
Patton imponerede sine overordnede med sin argumentation og blev tilknyttet staben hos chefen for den amerikanske hær. Her blev han bedt om at udarbejde en kavalerimanual baseret på sin rapport.
Dette gav grønt lys for hans forslag, og til denne forandring designede han en ny model sabel, kavalerisablen M1913 (eller "Patton-sablen" for moderne militærsamlere). Selvom den officielle betegnelse var sabel eller lige sabel, lå den et sted midt imellem dette og et sværd. Det var desuden et våben designet udelukkende ud fra synspunkterne i Pattons nye doktrin: med kurvefæste og en lige, tveægget klinge, ideel til stik fra hesteryg. Ved første øjekast minder den meget om de europæiske designs fra slutningen af det 19. århundrede, den franske fra 1852 og den preussiske fra 1889, som allerede indarbejdede denne kavaleri-doktrin som et chokvåben. Ifølge eksperter var det et meget velafbalanceret og ergonomisk våben. I 1913 blev det første parti på 20.000 Patton-sabler bestilt.
