Indholdsfortegnelse
To af de vigtigste personer i skandinavisk litteratur er Erik den Røde og hans søn, Leif Eriksson. Eriksson, med tilnavnet Den Lykkelige (970-1020), var en vikingeopdagelsesrejsende, der betragtes som en af de første europæere, der nåede Nordamerika. I 2009 proklamerede USA's præsident, Barack Obama, den 9. oktober som Leif Erikson-dagen.
Leif var sandsynligvis født på Island og var den anden søn af den norske opdagelsesrejsende Erik den Røde (som i 985 grundlagde den første vikingebosættelse på Grønland, kort efter at være blevet forvist fra Island) og hans kone Thjodhild, og han var barnebarn af Thorvaldr Asvaldsson. Hans fødselsår dateres normalt til omkring 970. Selvom hans fødested ikke er nævnt i sagaerne, er det sandsynligt, at han blev født på Island, hvor hans forældre mødtes, muligvis et sted uden for Breiðafjörður og muligvis på den gård, hvor Thjóðhilds familie kan have etableret sig. Leif havde to brødre ved navn Thorsteinn og Thorvaldr, samt en søster, Freydís.
Thorvald Asvaldsson blev forvist fra Norge for manddrab og drog i eksil på Island ledsaget af den unge Erik. Da Erik selv blev forvist fra Island, rejste han mod vest til et område, han kaldte Grønland, hvor han etablerede den første permanente bosættelse i år 986. Tyrker, en af Eriks trælle, blev særligt betroet pasningen af Eriks børn. Derfor omtalte Leif ham som sin plejefar.
I 999 besøgte han Norge og blev døbt under kong Olaf Tryggvasons beskyttelse, hvor han tilbragte vinteren. Omkring år 1000, guidet af fortællinger fra købmanden Bjarni Herjólfsson, satte han kursen mod vest og tilbragte en vinter i et land, som han kaldte Vinland, og som han beskrev som værende rigt på laks og græsgange. Hans lejr udgjorde den første europæiske bosættelse i Amerika, fem hundrede år før Christoffer Columbus. Det er sandsynligt, at vikingerne hentede træ i Amerika (da der ikke er skove på Grønland) helt frem til midten af det 14. århundrede.
Hans bror Thorvald Eriksson var den første europæer, der kom i kontakt med oprindelige folk, og også deres første offer. Lejren, Leifsbúðir, lå på den nordlige spids af øen Newfoundland, muligvis på det sted, der i dag er kendt som L’Anse aux Meadows, og den varede kun i få år, før den blev forladt. Dette skyldtes sandsynligvis klimaet, interne problemer og frem for alt sammenstød med de indfødte (som vikingerne formodentlig kaldte skrælinger). Sagaerne nævner kun ét forhold med en kvinde fra Hebriderne ved navn Þórgunna, som fødte en søn, der blev betragtet som illegitim, Þorgils Leifsson (f. 1000). Det siges, at Leif Eriksson var vikingen, der opdagede Amerika; han var den første, ikke Christoffer Columbus.
