Indholdsfortegnelse
Shaolin-klosteret er et buddhistisk tempel beliggende i den kinesiske provins Henan, berømt for sin tilknytning til zenbuddhisme og forbindelsen til kinesisk kampkunst, hvor et kampsystem baseret på begreberne ikke-vold og vegetarisme prioriteres for at opnå indre balance.
Gennem århundrederne udvikledes to Shaolin-skoler inden for kampkunst. Den første, den nordlige skole, lagde større vægt på brug af fødderne, mens den anden, den sydlige, koncentrerede sig om håndbevægelser.
Begrebet Kung Fu betyder træning og dygtighed, som opnås med tiden, og har sine fremmeste eksponenter i Shaolin-templet, hvor munkene lærer kunsten selvforsvar. Træningen i templet er meget hård og krævende.
I Shaolin-templet praktiserede dets legendariske krigermunke Shaolin Kung Fu, som er en af Kinas kulturelle skatte; i dag værnes der stadig nidkært om traditionen, hvilket betyder, at disciplinen, lidelsen, selvkontrollen og afvisningen af vold ikke er blevet formindsket. Shaolin-munkene betragtes som de mest engagerede krigere, da de bekender sig til en spiritualitet forbundet med buddhismen, hvilket kræver en dedikation af krop og sjæl.
Efter mere end et årti med studier skal lærlingene bevise deres kunnen over for et panel af ældre, både hvad angår buddhistisk viden, meditativ praksis og Kung Fu. Hvis de består, dedikerer de deres liv til at mestre kampkunst, ro og selvkontrol. De bruger resten af deres liv på at træne, studere og meditere på deres vej mod oplysning.
