Indholdsfortegnelse
Selvom espadínens primære funktion var at være en del af militæruniformen, var det et dødbringende våben i dueller. Espadínen har udviklet sig fra kården; den kan ikke skære, men er let og stiv grundet sit trekantede tværsnit, hvilket gør den fremragende til at parere stød og uddele stik. Generelt er dens fæstedele lavet af jern.
Espadínen blev båret som en del af beklædningen af tituleret adel, adelsmænd, væbnere, æresborgere og borgere i Perpignan. I infanteriofficerens udrustning indførtes sabel som kampvåben, mens brugen af espadínen blev opretholdt ved andre lejligheder, som det var tilfældet for kavaleryofficerer. Kavalerireglementet fra 1803 refererede til, hvordan ridekårder for officerer ved linjeregimenterne skulle være, og tilføjede: ”ved alle andre lejligheder, og så længe et design af et andet gyldent fæste, der er mere militært end det, der nu anvendes, ikke er godkendt, skal de bære espadínen med et sort, blankt bælte og stålkroge”.
