Indholdsfortegnelse
Iaido-teknikken består i at trække sværdet, hugge, ryste blodet af klingen og genhylstre fra forskellige stillinger, hvilket er, hvad man kunne kalde de grundlæggende bevægelser i iai. Iai betyder enhed med væren, eller forening af ånder, i betydningen at forenes med modstanderens ånd uden at bevæge sig. Praktisk talt foregår hele handlingen i én balanceret, præcis og ren bevægelse.
Disse teknikker opstod i en tid, hvor kendo blev praktiseret med ægte sværd og i virkelige kampe, og de blev skabt for at håndtere situationer, hvor man, mens man sad, lå ned eller var i en hvilken som helst anden stilling, blev angrebet, mens man havde sværdet i skeden.
Iaido trænes individuelt ved brug af en Iaito (japansk sværd), et våben specielt designet til denne praksis, med størrelse, proportioner og vægt så tæt på en katana som muligt, men fremstillet af billigere metallegeringer end stål og normalt uden slibning.
Iaido praktiseres i form af kataer, hvor der lægges stor vægt på renheden i udførelsen, kontrollen over bevægelserne, smidigheden og balancen i disse.
I 1952 blev det japanske kendoforbund grundlagt, og inden for dette blev der oprettet et udvalg med mestre fra forskellige iaido-skoler for at skabe et program med iaido-kataer inspireret af disse skoler, for at undervise i det grundlæggende i iaido på en standardiseret måde, med det formål at fremme iaido og lette undervisningen og udbredelsen af det, især blandt kendoudøvere.
