Indhold
Et sværd fra 400-tallet fundet i Horbourg-Wihr ved Colmar har stadig en del af sin træskede. Frankrigs nationale institut for forebyggende arkæologisk forskning (Inrap) offentliggjorde fundet den 6. november 2026. På samme grund registrerede holdet fjorten menneskegrave og to hestegrave, som alle dateres til anden halvdel af 400-tallet.
Skeden rejser et spørgsmål, som klingen alene ikke kan besvare: Hvordan så sværdet ud, når det blev båret i bæltet? Træresterne gør det muligt at undersøge genstanden som en helhed. Scramasaxen, granatpynten og seletøjets beslag fortæller også noget om dem, der valgte, hvad der skulle lægges i gravene.
Fundet i tre punkter
- Horbourg-Wihr i Alsace
Udgravningen ved Colmar fandt sted før opførelsen af boliger.
- Anden halvdel af 400-tallet
Gravpladsen lå i en del af et tidligere gallo-romersk kvarter.
- Fjorten grave og to heste
Blandt gravgaverne var våben, pynt og dele af seletøj.
Fra gallo-romersk kvarter til gravplads
Grunden over for posthuset i Horbourg-Wihr blev undersøgt før boligbyggeriet. Holdet under arkæologen Laure Sornin-Petit fandt spor af et gallo-romersk kvarter, der var beboet fra det 1. til det 3. århundrede. Huse, brønde og arbejdsområder hørte til den fase. Flere århundreder senere blev en del af det samme område brugt til begravelser.
De skiftende anvendelser forklarer, hvorfor stedet belyser to forskellige perioder. Husresterne fortæller om den romerske bebyggelse. De senere grave viser, hvordan et andet samfund brugte stedet ved Rhinen i overgangen fra afslutningen på det Vestromerske Rige til merovingertiden.
Hvad et stykke af en sværdskede kan fortælle
På udgravningsbillederne fra Archaeology Magazine ses sværdet ved siden af en scanning af dets nederste ende og skeden. Det bevarede stykke viser, hvor træet sad i forhold til klingen. Den placering giver anledning til spørgsmål om skedens form, hvad den dækkede, og hvilke andre materialer der kan have indgået.
Organiske materialer nedbrydes let. Nogle gange efterlader de spor i jernets korrosionsprodukter, som Historic England har dokumenteret i en undersøgelse af flere grave i Kent. På et sværd derfra kunne forskerne skelne træ, læder og rester af et for. Eksemplet viser, hvad man kan få ud af at undersøge en skede. I Horbourg-Wihr er der påvist rester af træ. Hvordan hele skeden så ud, er stadig et åbent spørgsmål.
På kopier af romerske spathae med skede kan man med det samme se, hvordan de to dele hænger sammen. Den moderne genstand på billedet er inspireret af 300-tallet og kan sammenlignes med det franske fund fra en senere sammenhæng.
Hvordan genkender man en scramasax?
Betegnelsen scramasax, også kendt som seax, dækker over en gruppe enæggede klinger. London Museums registrering af et jerneksemplar fra Themsen viser det grundlæggende kendetegn: en skærende æg over for en ryg. Længden og profilen varierer fra genstand til genstand. Et eksemplar fra et andet område eller århundrede kan bruges til sammenligning.
Scramasaxen fra Horbourg-Wihr er et selvstændigt fund ved siden af sværdet med skederester. Ifølge Live Science var den knyttet til et ornament af guld og granat. Det er en oplysning om udstyret i graven. Klingens navn beskriver dens form, mens ornamentet giver et fingerpeg om omhuen bag valget af gravgaver.
Den enæggede form ses også på kopier inspireret af senere perioder. De to fotografier i dette afsnit viser forskellige moderne klingeprofiler efter historiske forlæg.
Hvad gravgaverne og hestene fortæller
I grave med våben fandt man blandt andet sværd, skjolde og en angon, en type kastespyd. Andre grave indeholdt fugleformede sølvfibler, halskæder af glasperler og en kam af ben. De to heste var begravet med dele af deres seletøj. Fundene viser, at valget af genstande varierede fra grav til grav.
Kvaliteten af pynten og hestegravene understøtter antagelsen om, at nogle af gravene tilhørte personer med høj status. En af de fortolkninger, der er omtalt i dækningen, peger på en mulig forbindelse til germanske krigereliter. Der skal flere beviser til for at fastslå de gravlagtes identitet, tilknytning til hæren eller omstændighederne ved deres død.
Fundets værdi ligger i, at genstandene kan undersøges samlet og på deres oprindelige placering. En klinge giver mulighed for at sammenligne former. Træet, pynten og seletøjet hjælper med at forstå, hvordan udstyret blev præsenteret, og hvad de ansvarlige for begravelsen valgte at bevare.
Kilder
- Dernières Nouvelles d’Alsace — Udgravningen og dens leder i Horbourg-Wihr
- Live Science — Sværdet, scramasaxen og gravene
- London Museum — Katalogopslag om en scramasax af jern
- Historic England — Undersøgelse af organiske materialer ved metalfund i Kent
- Archaeology Magazine — Sværdet og scanningen af dets skede
